Nyt EU-gebyr rammer alle pakker fra webshops uden for EU

EU indfører et nyt håndteringsgebyr på e-handelsvarer, der sendes fra lande uden for unionen. Fra 1. november bliver der opkrævet to euro per varepost i en pakke.
Gebyret skal blandt andet finansiere håndteringen af det store antal pakker, styrke myndighedernes kontrol og skabe mere lige konkurrencevilkår for danske og europæiske virksomheder.
Det nye gebyr kommer oven i den told på tre euro per varepost, som EU indførte 1. juli 2026 på pakker fra lande uden for EU med en samlet værdi under 150 euro.
"Efter indførslen af 3 euro-tolden fra 1. juli 2026 har vi i Danmark og EU set et foreløbigt fald i antallet af lavværdipakker, der sendes fra e-handelsplatformene uden for EU til forbrugere i unionen. Med håndteringsgebyret skruer vi yderligere op for indsatsen for bl.a. at styrke medlemsstaternes muligheder for kontrol af pakkernes indhold. Der er fortsat problemer med mange af varerne i forhold til forbrugerens sikkerhed, og det skal vi som myndighed på grænsen tage alvorligt," siger Toldstyrelsens direktør, Christian Lützen.
Forbrugere kan finde vejledning om det nye gebyr på Toldstyrelsens hjemmeside. Her kan man blandt andet læse, hvilke køb der bliver omfattet, og hvordan gebyret beregnes.
Fakta om det nye EU-gebyr
- Ikrafttrædelse: 1. november.
- Gebyr: To euro per varepost i pakken.
- Omfatter: E-handelsvarer sendt fra lande uden for EU.
- Eksisterende told: Tre euro per varepost på pakker under 150 euro fra 1. juli 2026.
- Formål: Bedre kontrol, håndtering af pakker og mere lige konkurrencevilkår.
- Vejledning: Findes på toldst.dk/håndteringsgebyr.






Accepter kun nødvendige cookies