Skolemad styrker trivsel – men økonomien skaber debat

Flere skoleledere oplever allerede bedre trivsel blandt elever, der får skolemad som led i en national forsøgsordning. Det fremgår af en rundspørge foretaget af TV 2 Regionerne blandt deltagende skoler.

På skoler som Molsskolen på Djursland peger skoleleder Claus Peter Olesen på, at initiativet har haft en markant positiv effekt. Omkring 80 procent af de adspurgte skoleledere ser lignende tegn i deres klasser.

Forsøget omfatter 187 skoler, herunder en lang række i Region Hovedstaden, hvor både gratis og delvist brugerbetalt skolemad er testet. Erfaringerne viser dog, at trivsel og opbakning falder, når forældre selv skal betale for måltiderne.

Skoleforsker Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College vurderer, at resultaterne ikke er overraskende, men understreger, at økonomien er en væsentlig udfordring. En landsdækkende ordning kan koste over 5 milliarder kroner årligt, hvilket sætter den i konkurrence med andre presserende behov i folkeskolen, som lærermangel og bedre faciliteter.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye ser positivt på de foreløbige resultater, men understreger, at en permanent ordning kræver grundig politisk behandling.

Forsøget fortsætter frem mod 2028, hvor erfaringerne skal danne grundlag for en endelig beslutning. For mange skoler i hovedstadsområdet kan udfaldet få stor betydning for både elevernes hverdag og prioriteringen af fremtidige investeringer.

Faktaboks

• 187 skoler deltager i forsøgsordningen

  
  

• 80 % af skolelederne ser bedre trivsel

  
  

• 70 % af skolerne tilbyder gratis skolemad

  
  

• Øvrige skoler opkræver 15 eller 25 kr. pr. måltid

  
  

• Forsøget løber frem til 2028

  
  

• En permanent ordning kan koste ca. 5,5 mia. kr. årligt

  
  
• 
  

  Flere skoler i Region Hovedstaden deltager i ordningen